Nu venter sommerferien lige om hjørnet – i hvert fald her i MG-Udvikling. Men, den forventningens glæde, der normalt melder sig på denne tid, har i år en lidt mærkelig karakter. Normalt repræsenterer sommerferien et velfortjent og imødeset afbræk fra hverdagen. Men, som bekendt har hele året indtil nu følt som en form for undtagelsestilstand som følge af corona-pandemien. Faktisk, så kommer sommerferien i år, netop som vi mærker, at livet så småt begynder at blive normalt igen. Med andre ord, normaltilstanden som vi vender tilbage til, føles i sig selv som et afbræk fra corona-hverdagen. Nu afbrydes den nyvundne normaltilstand så af sommerferien. Selvom vi ikke vil klage over hverken en tilbagevenden til en nogenlunde normaltilstand – eller sommerferien, så kribler det i os for at vende tilbage til arbejdet til august.
Grunden til dette er, at oven på nedlukningen, så, mener vi, ligger der et kæmpe arbejde med at få reetableret de gode dialoger rundt omkring i organisationer og hele landet.
Netop dette arbejde med at genskabe ’øjenkontakten’ mellem dialogpartnere har Annette, der til daglig er leder på Grindsted Privatskole skrevet et brev om, som vi er så heldige at få lov at dele med jer.
”Kære alle.
Jeg oplever lige nu en øget mængde forældrehenvendelser – nogle opleves endda ganske kritiske. Det fik mig til at tænke lidt… og vil her dele mine tanker. Måske kan det give anledning til refleksioner over de henvendelser, jeg ved, I også får og ikke mindst den tid, vi er i lige nu.
Forældrene har – ligesom vi alle har – oplevet et år, hvor frygten har været en fast følgesvend, en skygge, vi ikke kunne ryste af os. Bliver vi syge? Smitter vi andre? Tør vi besøge vores gamle slægtninge? Risikerer vi vores jobs? Bliver vi hjemsendt? Kan vi komme på ferie?… I kan selv fortsætte rækken, for I kender det. Utrygheden, uvisheden og ikke mindst at skulle forholde sig til nye regelsæt konstant, ja det gør noget ved os – og ved vores elever, deres forældre, vores omgivelser. Jeg tænker, at mange i det seneste år har overladt mange beslutninger til andre. Vi er blevet vant til, at andre handler og tager beslutningerne, bestemmer retningslinjer og vi har rettet ind… men også, at vi derfor kan lægge ansvaret fra os til en vis grad. Og så bliver vi usikre på vores egen rolle, når vi pludselig selv skal til at vurdere og handle. Måske vælger vi så at ty til de professionelle, for ”de må jo vide besked” og tage ansvaret.
Hvad betyder det så for vores virkelighed og vores værdier? Jeg oplever, at dialogen har svære vilkår… man skriver en mail (til tider lange og mange mails eller man giver udtryk for skarpe holdninger på sociale medier), da vi har været vant til at sidde hjemme foran skærmen uden kollegaer at vende tingene med eller uden de mange forskellige sammenhænge, hvor vi har kunnet vende tingene og få nuanceret hverdagens udfordringer med familie og venner … altså uden de værdsættende dialoger, som kan give os en fælles retning og indsats.
Vi skal tilbage til de gode dialoger – de er en vigtig del af vores værdisæt. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det også alles ønske. Det er det samarbejde, der sikrer elevernes trivsel og dermed læring. Det er det samarbejde, der også sikrer at eleverne fremadrettet selv vil vælge dialogen. Det er her, vi opdager, at vi netop ikke står alene, men er en del af et fællesskab.
Jeg vil her minde om Vækstmodellen…. den skal måske lige støves af? Modellen, hvor det er dialogen, der er bærende, og hvor vi SAMMEN finder fælles fodslag og hvor alle tager ansvar for muligheder og løsninger. Hvor vi byder ind med det, vi er bedst til, men hvor eleverne og forældrene også byder ind med det, de kan. Vi skal have fokus på dette samarbejdet – et samarbejde, hvor vi tillader spørgsmålene, og er nysgerrige på, hvad de handler om. Forældrene vil deres børn det bedste – det vil vi også. Og vi løser tingene i en værdsættende dialog frem for gennem kritiske skriftlige røster.
Så… en lille opfordring her fra… genopdag Vækstmodellen, sæt dialogen ind i dette perspektiv, indrøm og tag ansvar, hvis noget har kunnet gøres bedre… og fokuser sammen på fremtiden.
Skal du have mere viden om Vækstmodellen, eller have den genopfrisket, ja så spørg. Har du kommentarer eller spørgsmål til mine refleksioner, så kom gerne forbi og vi tager en dialog om det.
Annette
PS… jeg undskylder for at jeg selv må ty til skriftligheden… men der er ikke mulighed for at mødes med jer alle… Håber alligevel, det går an ”
Tak til Annette for at indvie os i hendes tanker omkring en, forhåbentlig, tilbagevenden til en nogenlunde normaltilstand, når vi kommer tilbage fra sommerferie.
Vi glæder os i hvert fald til, at samtaler og dialoger kan foregå som fysisk sociale begivenheder med øjekontakt, da vi efterhånden har lært, hvor vigtigt fysisk nærvær er for de gode dialoger.
Rigtig god sommer!
Vil du videre mere om, hvordan du kan blive klædt på til at håndtere de samtaler og dialoger, vi forhåbentlig får mange af efter sommerferien, så kan du læse mere om vores kurser i VækstModellen her: