Tilbagevenden til normaltilstanden: Hvad nu?
Af Antropolog og konsulent i MG-Udvikling, Jonas Grønbæk Pors
Nu kan vi endelig fornemme lyset for enden af corona-tunnelen. Vi er i gang med en gradvis genåbning af samfundet og forventningen er, at inden sommeren er ovre, er hele befolkningen blevet tilbudt vacciner, hvorefter vi, forhåbentlig, kan deklarere, at nu er coronaepidemien nærmest forbi. Men hvilket arbejdsliv vender vi tilbage til?
En så langvarig, gennemgribende og radikal forandring af vores arbejdsliv – og liv generelt, må nødvendigvis sætte sig sine spor. Mange af os har nemlig oplevet en total omlægning af vores arbejdsliv fra, at vi trak i arbejdstøjet og fysisk bevægede os hen på vores arbejdsplads til, at vi stadig kunne beholde joggingbukser på, når vi sad til online-møder. Coronaepidemien har med andre ord skabt en bevidsthed om, at vi ikke behøver at tage på arbejde for at arbejde.
Det interessante er her, at den teknologi, der muliggør hjemmearbejde – mails, Zoom, Teams og Meet osv., ikke er teknologier, der hastigt blev opfundet, da epidemien startede. De eksisterede allerede. Men bevidstheden om og oplevelsen af, at dette strengt taget kan erstatte et fysisk fremmøde og fysisk tilstedeværelse, som en forudsætning for at kunne passe sit arbejde, er ny. Jeg vil her vove at påstå, at der før epidemien har eksisteret en eksplicit norm om, at man skulle møde fysisk op på sit arbejde, selvom teknologien eksisterede, der faktisk overflødiggjorde dette. Denne norm er blevet kraftigt udfordret og et centralt spørgsmål, mange arbejdspladser stiller sig selv nu, er, i hvilket omfang tillader vi nu, at man arbejder hjemmefra?
Vi kan dog nok alle blive enige om, at et online-møde ikke kan det samme – eller lige så meget, som et fysisk møde med mødelokale, kaffe og de mere uformelle sociale interaktioner, der altid sker, når vi som mennesker mødes fysisk, selv i en arbejdsrelateret kontekst. Det er ganske nemmere at tale om og koordinere små og store ting, der ikke nødvendigvis står i mødedagsordnen og som sker uden for referat. Derudover har de beskrevne sociale interaktioner kæmpe betydning for os mennesker, som de sociale væsner vi er. Men omvendt må vi erkende, at mange oplever onlinemøder som mere fokuserede og strømlinede i forhold til, at man holder sig til en dagsorden. Al småsnak i krogene er elimineret, og der bliver sjældent talt i munden på hinanden, da der ofte kun er én mikrofon tændt ad gangen.
Vi har i MG-Udvikling ofte oplevet, at kunder og kursister har givet udtryk for, at lange møder kunne være energimæssigt dræbende, ligegyldige og spild af tid. Et nyklassisk spørgsmål på enhver arbejdsplads er, om en given problematik retfærdiggjorde, at der blev indkaldt til møde, eller det kunne være blevet håndteret via mail. Coronaepidemien har tilføjet onlinemødet som en mulighed til dette dilemma.
Hvordan håndterer vi forskellige oplevelser og ønsker til den nye verden?
Man kan med stor sikkerhed påstå, at alle har været kraftigt påvirket af epidemien og nedlukningen. Her kan man sige, at vi alle har oplevet det samme. Men hvordan vi har oplevet at skulle arbejde hjemmefra, har været helt individuelt og meget forskelligt. Nogen har haft børn rendende om fødderne, mens man har skulle agere og fremtone professionelt foran en skærm. Nogen har også skulle være medansvarlig for, at ens børn fik undervisning. Andre finder det svært at abstrahere fra nullermænd og snavs i hjørnerne, selv når arbejdet kræver ens fulde opmærksomhed. Man skal også respektere, at et fysisk fremmøde på en arbejdsplads giver os en helt anden fornemmelse af fællesskab og opfylder et socialt behov, vi som mennesker har.
Men samtidig giver muligheden for hjemmearbejde os et kæmpe mulighedsrum for at få en ellers hektisk hverdag til at hænge bedre sammen. Der er med andre ord store forskelle i de ønsker, vi har, til den verden vi så småt begynder at åbne op igen. For nogen er det sidste års tid noget, vi hurtigst muligt skal lægge bag os, så vi så vidt muligt kan få et liv, der minder om det, vi havde før. For andre har det sidste års tid budt på enkelte ting, vi gerne vil have med i den nyåbnede verden – såsom f.eks. en større fleksibilitet ifht. til at kunne arbejde hjemmefra. Men en ting er sikkert: der er store følelser på spil, da coronaepidemien har påvirket os alle.
Og her opstår et centralt dilemma, postcorona. Hvordan forhandler vi os frem til fornuftige løsninger og kompromisser? Her mener vi i MG-Udvikling, at VækstModellen er som skabt til at have disse samtaler og diskussioner om, hvordan arbejdslivet skal udformes fremadrettet, så alles store og små følelser anerkendes og respekteres og får frirum til at komme i spil.
AKTUELLE KURSER OG UDDANNELSER – 2021:
Kursus i VækstModellen – 3 dages grundkursus:
Forår: 25.-26. maj og 8. juni 2021
Efterår: 21.-22. september og 2. november 2021
Den Systemiske Lederuddannelse – 6 samlinger á 2 dage:
23.-24. september 2021 + 28.–29 oktober 2021 + 25.-26. november 2021 + 27-28. januar 2022 + 31. marts –1. april 2022 + 16.–17. juni 2022 (eksamen)
VækstVejlederuddannelsen – 4 samlinger:
18.-19. november 2021 + 18.–19. januar 2022 + 22.-23. marts 2022 + 17. maj 2022 (eksamen)