VI GLÆDER OS! uge 15

VI GLÆDER OS!

Så er påsken forbi, foråret er her, aftenerne er lyse og – ikke mindst: Vi nærmer os den 6. maj, som er en nøgle-dato for os. Det er nemlig dér, hvor Mette F. og kompagni har stillet os i udsigt, at kurser og konferencer igen kan afholdes.

Vi får travlt!!! For alle de aktiviteter, vi har måttet aflyse i januar-februar-marts og april, har vi udsat til maj og juni. Så der er næppe en dag, hvor vi ikke skal ud at møde alle jer spændende mennesker, som vi har aftaler med – og vi GLÆDER os!

Vi kan også levende forestille os, hvordan rigtig mange mennesker sidder som på nåle for at komme i gang med en mere normal hverdag igen. Måske indebærer det også en lyst til at komme væk fra skærmen, ud af huset, ud af kontoret, ud af klasseværelset, ud af blå stue, ud af værkstedet, ud at møde andre mennesker og få ny inspiration, nye input og ny udvikling via vores kurser og uddannelser.

Lad os i den forbindelse gøre opmærksom på, at der er nogle få ledige pladser på vores VækstModel-kursus den 25.-26. maj og 8. juni. Et kursus, som garanterer et spændende møde med andre mennesker og garanterer en effektiv indføring i et rigtig godt og nyttigt redskab til alle hverdagens samtaler. Hvis det er noget for dig, eller hvis du kender nogen, som du tænker, kunne have glæde af et grundkursus i VækstModellen, så kontakt os endelig.

Læg også mærke til efterårets kurser og uddannelser.

Vi glæder os til at se jer!

Mange hilsner

Marianne Grønbæk & Co.

KURSER OG UDDANNELSER – 2021:

Kursus i VækstModellen – 3 dages grundkursus:

Forår: 25.-26. maj og 8. juni 2021

Efterår: 21.-22. september og 2. november 2021

Den Systemiske Lederuddannelse – 6 samlinger á 2 dage:

23.-24. september 2021 + 28.–29 oktober 2021 + 25.-26. november 2021 + 27-28. januar 2022 + 31. marts –1. april 2022 + 16.–17. juni 2022 (eksamen)

VækstVejlederuddannelsen – 4 samlinger:

18.-19. november 2021 + 18.–19. januar 2022 + 22.-23. marts 2022 + 17. maj 2022 (eksamen)